Readtime: 15 min.
3 ting du skal være opmærksom på, før du bruger en kollaborativ robot.
Udbytte: Du får forståelse for, hvad du skal være opmærksom på ift. sikkerhed, inden du går i gang med at bruge en kollaborativ robot.
Introduktion
Kollaborative robotter er i disse dage at finde over alt. Potentialet for at automatisere manuelle processer er stort. Tager man på messe, som jeg gjorde for et par uger siden, er robotterne mildest talt at finde på hver anden stand.
Men det er mit indtryk, at mange brugere simpelthen ikke ved, hvilket ansvar de påtager sig, når de bruger dem.
Jeg har skrevet dette blogindlæg, som skal hjælpe dig med at forstå, hvad du skal være opmærksom på, når du og din virksomhed skal have glæde af en kollaborativ robot.
Det bliver lidt teknisk, det må du bære over med, men jeg lover dig det er vigtigt.
0.1
En kollaborativ robot er en delmaskine
Når man ibrugtager en kollaborativ robot, er det Maskindirektivet 2006/42/EF, som er de gældende europæiske regler på området. Det er et direktiv som siger, at man skal foretage en CE-mærkning af en maskine, før man tager den i brug.
Du har nok set CE-mærket på en lang række produkter i din hverdag. Hvis du eksempelvis køber en robotplæneklipper, har producenten CE-mærket denne og sørget for, at den er gjort sikker og overholder kravene i Maskindirektivet.
En kollaborativ robot anskues som en delmaskine ifølge Maskindirektivet. En delmaskine er en ufærdig maskine, som ikke endnu har noget specifikt formål. Det betyder, at dem som fremstiller robotten ikke kan CE-mærke den som en færdig maskine.
“»delmaskine«: en samling, som næsten er en maskine, men som ikke alene kan sikre en bestemt anvendelse. Et drivsystem er en delmaskine. Delmaskinen er kun beregnet til at skulle inkorporeres eller forbindes med andre maskiner eller andre delmaskiner eller udstyr med henblik på at udgøre en maskine, som dette direktiv finder anvendelse på”
(Kilde: Maskindirektivet: Maskiner – 2006/42/EF)
Det betyder at når eksempelvis Universal Robots sælger en UR5e robot, er den ikke tiltænkt nogen bestemt anvendelse. Den leveres heller ikke med en griber eller et værktøj, der kan fastsætte et specifikt formål.
Producenten af robotten har altså ikke CE-mærket den og bærer ikke det fulde ansvar for den – i modsætning til fabrikanten af robotplæneklipperen.
De leverer dog en omfattende monteringsvejledning, hvori der står, hvordan man skal bruge den og hvilke sikkerhedsmæssige features, den indeholder.
0.2
Hvem har ansvaret?
Inden du pakker robotten ud og sætter den i gang, er det vigtigt at forstå, hvor ansvaret for den endelige maskine ligger.
Svaret er, at det er fabrikanten, som bærer ansvaret for den endelige maskine. Den person eller det firma, som giver den et specifikt formål.
Man bliver fabrikant, eller integrator, så snart man tilslutter og opsætter robotten, programmerer den og monterer en griber eller et værktøj.
Det betyder, at man ifølge Maskindirektivet har idriftsat en maskine, hvor robotten er en integreret delmaskine.
Nu anses man ifølge loven som fabrikant. Og man er ansvarlig for at CE-mærke robotten, iflg. Maskindirektivet. Det betyder, at alle krav i Maskindirektivet og dennes relaterede harmoniserede standarder skal overholdes og dokumenteres.
Det kan godt lyde svært og faretruende, hvis man aldrig har beskæftiget sig med at bygge maskiner før. Hvilket det til dels også er. Det er trods alt det, jeg lever af.
Kort sagt så betyder det, at du som integrator af robotten hænger på ansvaret i tilfælde af en ulykke. Du har også ansvaret for at udlevere dokumentationen relateret til CE-mærkningen til myndighederne, hvis uheldet er ude.
Hvis myndighederne i tilfælde af en ulykke kan påvise, at Maskindirektivet ikke er overholdt, står man muligvis med en erstatningssag.
0.3
Risikovurdering
Hvad kan man så gøre? Man starter med at lave en risikovurdering.
Der er to overordnede farekilder, du skal være opmærksom på. Robottens bevægelser og det objekt, også kaldet værktøjet, der monteres for enden af armen.
Softwaren, der styrer robottens bevægelser og værktøjet, er derfor helt essentiel for brugerens sikkerhed.
I det mest ekstreme tilfælde kan et svejseværk eller en skarp genstand monteres for enden af armen på en kollaborativ robot. Selvom robottens bevægelser i sig selv ikke er farlige, kan værktøjet sagtens være det.
Derfor, sørg for at lave en risikovurdering, inden du bruger robotten og det værktøj eller den griber, du har sat på den. Det er et krav i Maskindirektivet.
Risikovurderingen er det mest fundamentale dokument for enhver maskine. Her er et forslag til, hvordan en proces for risikovurdering af en kollaborativ robot kan se ud:
- Identificer farekilder: Start med en detaljeret gennemgang af robotarbejdsområdet. Identificer alle potentielle farekilder, herunder robotbevægelser, værktøjer, tilbehør og interaktioner med mennesker. Skriv dem ned i et dokument. Husk at det emne, eller den ting, som robotten håndterer, også kan udgøre en risiko.
- Vurdering: Når farekilderne er identificeret, skal de vurderes ud fra sandsynligheden for, at de kan forårsage en skade, og hvor alvorlig denne skade potentielt kan være.
- Implementering af risikonedsættende tiltag: Baseret på vurderingen skal der træffes passende forholdsregler. Dette kan omfatte ændring af robotprogrammet, tilføjelse af sikkerhedsforanstaltninger som nødstop eller hegn eller justering af robotarbejdsområdet. Det kan også være værktøjet der skal tilpasses eller ændres.
- Løbende revidering: Risikovurdering er ikke en engangsforestilling. Det er vigtigt regelmæssigt at revidere og opdatere risikovurderingen, især når der sker ændringer i robotarbejdsområdet eller arbejdsprocessen. Det samme gælder, hvis der skiftes værktøj eller emne.
Der er mange måder at lave en risikovurdering på. Ovenstående er blot et forslag og en meget simpel måde at anskue processen på. Standarden DS/EN ISO 12100:2011 er et dokument, der beskriver hvordan en risikovurdering skal udføres i detaljer.
Vigtigst af alt er, at du gennemgår de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i Maskindirektivet. De er alfa omega, når det gælder om at identificere farekilder.
Du finder dem i BILAG I, og jeg har linket til Maskindirektivet og andre relevante dokumenter i bunden af indlægget.
Afsluttende ord
Kollaborative robotter befinder sig i øjeblikket i lidt af en gråzone.
I forhold til loven, Maskindirektivet, er der ikke noget at rafle om. En fuld CE-mærkning er påkrævet, så snart man ibrugtager en kollaborativ robot, da det anskues som en delmaskine.
At CE-mærke en maskine er en omfattende proces, som typisk udføres af maskinfabrikanter eller specialiserede rådgivere.
Omvendt er mange mennesker, som ikke til dagligt har med maskiner at gøre, slet ikke bekendt med reglerne forbundet med maskiner eller det ansvar, de påtager sig.
En kollaborativ robot har ofte sikkerhedsmæssige funktioner indbyggede, som gør, at den ikke nødvendigvis udgør en direkte risiko for personskade. Derfor kan man godt fejlagtigt tro man har købt en færdig maskine som er 100% sikker.
Vil du gerne bruge en kollaborativ robot, men er i tvivl om hvordan du skal håndtere sikkerheden, er det en god idé at række ud til en rådgiver eller maskinbygger.
Hvis en leverandør implementerer en robot hos jer, så sørg for at de tager ansvaret for den færdige maskine. Det betyder, at de skal CE-mærke iflg. Maskindirektivet.
Det er vigtigt at bemærke, at mens de generelle retningslinjer for brug af kollaborative robotter gælder på tværs af brancher, kan der være specielle regler for messeopstillinger og uddannelsesinstitutioner.
Er du i tvivl, skal du altid være velkommen til at kontakte mig med spørgsmål.
51 89 65 41
jdl@ysafety.dk
Stay safe derude og held og lykke med automatiseringen!
Jesper Deleuran Larsen